▪  Indledning
▪  Byttedyr
▪  Fiskegrej
▪  Øvrigt udstyr

Det fiskegrej der bruges til fiskeri fra kajak, er meget lig det som bruges i sø og på kyst, og det lette grej til havfiskeri. Det gælder både grej til fluefiskeri, spinnefiskeri og pirkefiskeri. Eneste hensyn der skal tages, er at stangen ikke skal være for lang i skaftet - altså håndtaget - og at eventuelt pirkegrej ikke skal være af den tungeste slags. Om spinnegrejet er en- eller tohånds, med fastspole eller multi, eller om fluestangen er til en- eller tohånds er ikke af så stor betydning. Bare vægten på agnen er afstemt efter stangens evne.


Hjul
Både fastspole- og multihjul er velegnede til fiskeri fra kajak. Dog er der den fordel med multihjul ved pirkefiskeri og bundmedefiskeri, at du bedre kan lodde en given dybe, ved at se hvor mange gange linefører kører frem og tilbage. Samtidig behøver du ikke at montere stangholderen på et konsol, for at løfte hjulet så det ikke støder på dækket. Multihjulet sidder på oversiden af stangen i stangholderen, og er derfor bedre placeret ved transport fra spot til spot, og under dørgefiskeri.


Stænger
Lige som for hjulene, er de traditionelle stænger til sø- og kystfiskeri udmærkede til kajakfiskeri. Hjul og stang skal som ved al andet fiskeri matche hinanden, men ellers bruger man det der findes i butikkerne. Om det er en- eller tohånds er en smagssag, men hvis det er tohånds spin - fastspole eller multi - så bør håndtaget ikke være for langt.

Hvis håndtaget er for langt, er det i vejen når du kaster. Det kan også være besværligt at sætte stangen på plads i stangholderen, hvis håndtaget er for langt. Producenterne har for vane at lave stænger med lange håndtag, så en afkortning kan være nødvendig. Hvor meget som skal kappes af er en individuel smagssag, men håndtaget skal aldrig være så langt, at det rager længere bagud end din albue. Snarer et par centimeter eller måske hele fem centimeter kortere. Men prøv dig frem og kap lidt af ad gangen, indtil du finder ud af hvor langt håndtaget skal være, for at være en passende længe for dig.


Liner
Hvis den line du har på dit grej er frisk og uden skader, vil den være fuldt funktionsdygtig til kajakfiskeri. Der vil altid være diskussion om, hvorvidt nylon eller flet er bedst, men den diskussion er uvedkommende når det gælder kajakfiskeri. Eneste situation hvor fletlinen er nylonline betydelig overlegen i praksis, er ved bundmedefiskeri.

Som for hjul og stang, skal line også afstemmes efter det øvrige grej. En tynd line til let fiskeri, og en tykkere line til grovere fiskeri - præcis som ved al andet fiskeri.


Endegrej
Endegrejet er altid til diskussion. Producenterne vil altid prøve at overbevise os om, at deres nye blink eller wobler er den heeeelt nye og revolutionerende kunstagn. Nogle garanter ligefrem for fangst! Men uanset af hvilken overbevisning man er, så vil det altid være den flue, det blink eller den type forfang som er mest i vandet, der fanger flest fisk.

Ofte er man overbevist om, at vandet holder fisk, men de bider bare ikke. Nogle fiskere bruger næsten mere tid på hele tiden at skifte flue eller blink, og til sidst rammer de den type, størrelse eller farve som får fisken til at hugge. Ingen ved om en anden farve ville ha' virket lige så godt, men når en flue eller et blink fanger fisk, så er der ingen grund til at skifte til andet.

I bund og grund er det et spørgsmål om overbevisning, og en til tider religionslignende tro på en given endeagn, som kan ophøje nogle til "storfangere" frem for andre. Vi har alle vores favoritter, og nogle af dem er relaterede til forskellige egne i landet. Ikke fordi andre agn ikke virker, men det er bestemte fluer, blink og forfang, som der er tradition for at blive brugt i et givet område af landet, der som giver dem en lokal sorfangerstatus.

Set i relation til fiskeri fra kajak, gælder der præcis samme betragtninger og overbevisninger. Den agn som er længst tid i vandet, er også den agn der fanger flest fisk. Kunstig, levende eller anden naturlig agn.


Kroge
Ingen agn uden krog. Man kan også sige intet fiskeri uden kroge, men så glemmer man tatning. Enten den oprindelige tatning efter ål, eller de krogløse floss løkker man bruger til hornfisk. Men hvis vi holder os til det mest udbredte fiskeri, så sker det med kroge. Enten på fluen, blinket, pirken, wobleren eller forfanget. Hver metode fiskeri - sin type krog. Det kan være enkelt, dobbelt eller trekrog, eller fx specialkroge til fiskeri med naturlig agn.

Som med bestemte blink der efter en vis overbevisning er det bedste, så er det også sådan med kroge. Nogle sværger til enkeltkroge på blink, andre udelukkende trekroge. Nogle bruger ikke andet end cirkelkroge, andre vil slet ikke bruge dem. Det er nok sådan, at hver type krog har sin berettigelse i bestemte situationer eller ved bestemte metoder. Det kan være svært at sige hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men vinderen har altid ret, så hvis man fanger fisk med den ene eller anden type krog, så er det jo godt nok.


Dimser
Forbindelsen mellem line og agn, og mellem agn og krog. Hverken hjul, stang, line eller kroge er noget værd, uden ordentlige dimser. Og med dimser menes der svirvler, blinklåse og springringe. De er de svage led, så der er al mulig grund til at sætte lidt ekstra fokus på dimserne. Dimserne skal altid være dimensionerede til det fiskeri man udøver, og altid være i tip top form. En svirvel skal være med kugler hvis der skal dørges etc. En blinklås skal være stærk nok til at klare en bundprop etc. Og en springring skal ikke være så stor, at den kan ødelægge et blinks gang i vandet, hvis øjet i enkeltkrogen er for lille og ikke får fri bevægelighed.