|
▪ Indledning
▪ Behov & Egenskaber
▪ Hav- og kystfiskeri
▪ Kyst- og fjordfiskeri
▪ Sø- og åfiskeri
|
|
Kajakker til traditionelt kyst- og fjordfiskeri
Der er næppe den form for lystfiskeri, som overgår det traditionelle kyst- og fjordfiskeri - dette være sig spin eller flue. Du har ofte set den store havørred springe liiige 10 meter længere ude end du kan nå at kaste i dine waders. På dine menge ture har du ofte tænkt, at det kunne være FEDT at ro i kajak til solopgangens røde, violette og lilla stråler. Ud til nye steder, hvor du kan betragte dig som den første der fisker på en jumfruelig plads, hvor både torsk og havørred vælter sig i føden - og kaster sig over dine immitationer!
Til dette fiskeri findes der rigtig mange kajakker at vælge mellem. Kano og Kajak Butikken har også til dette fiskeri et meget bredt udvalg af kajakker. Vi har valgt disse kajakker, der fortjener en særlig omtale:
Necky Zoar Sport Angler
Vel nok noget af det mest åbenlyse fartøj til fiskeri fra kajak.
Stabil og let roet kajak. Udstyret med to luger, rorsystem, komfortabelt blødt sæde, justerbar rygstøtte og bløde lårstøtter. Nem at håndtere både på vandet og på land. Denne kajak er udstyret med fiskestangsholdere og anker klar til brug på fisketure, men også en rigtig fin kajak til motion, ture og andre oplevelser på vandet.
Kræver ikke yderligere omtale, da det er en kommende klassiker!
Fås også i en traditionel variant, som ikke er kittet op til fisketuren.
Længde 430 cm, bredde: 63 cm, maks. last 140 kg, cockpit indvendigt 80 x 42 cm, lastluge for og agter, to stangholdere, ankersystem, ror, vægt 26 kg.
Venture Easky 15 Weekender med ror og to luger
Easky fås i flere modeller, men specielt 13 og 15 fods modllerne i variant Weekender er interessante for os lysfiskere. De er begger forberedt til fiskeri og kan pakkes til overnatningsture.
Storebror Easky 15 er en stabil og let roet havkajak. Den har knækspant skrogfacon med skarpe, slanke ender. Det giver et fint glid gennem vandet, og samtidigt kan du styre/dreje kajakken ved at kante den ned på siderne. Det gør det muligt at ro kajakken uden ror selv under lidt vanskeligere vejrforhold. Ud over gode sejlegenskaber er der gjort meget ud af siddekomforten.
Cockpittet er langt, hvilket gør det nemt at stige ind og ud af kajakken. Sæde, rygstøtte og lårstøtter er polstrede og giver rigtig god kontakt til kajakken, selvom cockpittet er stort.
Derudover har Easky 15 alt hvad en havkajak skal have af udstyr: Dæksliner, dæksnet, bærehåndtag, vandtætte pakkerum i begge ender og rorsystem.

Længde: 460 cm, bredde 60 cm, vægt 22 kg, cockpit indvendigt 46 x 86 cm, max. last 130 kg. Farverne gul og orange/lava.
Venture Easky 13 Weekender med finne og to luger
Som sin storebror på 15 fod, dog med finne i stedet for ror. Også forberedt til fiskeri, og kan pakkes til overnatningsture.
Easky 13 er en kompakt og stabil havkajak. Komfortabel, let at styre og nem at håndtere på land. Den er perfekt til dagsture, motion og naturoplevelser, men den kan også pakkes til en kortere tur med overnatning.
Med sin store stabilitet er Easky 13 også rigtig god til fisketure. Det store cockpit er nemt at komme ind og ud af og det polstrede sæde, ryglæn og lårstøtter giver rigtig god siddekomfort. Leveres standard med rorsystem, så kajakken er let at styre, også i sidevind.

Længde: 415 cm, bredde: 66 cm, vægt 21 kg, cockpit indvendigt 86 x 46 cm, volumen 295 liter, inkl. rorsystem. Farverne gul, rød og orange/lava.
|
|



|