KAJAKFISKER.dk
 
           
 
Forside ▪▪▪ Kajak ▪▪▪ Fiskeri ▪▪▪ Kajakfiskeri ▪▪▪ Præsentation ▪▪▪ Kajak tilbud ▪▪▪ Blog & Facebook ▪▪▪ Profil & Info
  KAJAK TILBUD   Hav- og kystfiskeri    
           
 

▪   Indledning
▪   Behov & Egenskaber
▪   Hav- og kystfiskeri
▪   Kyst- og fjordfiskeri
▪   Sø- og åfiskeri




 

Udfordringer for den erfarne roer
Når du nogle år har fisket i fjorde og kystnært på endagsture, vil du sikkert gerne prøve noget mere. Du har allerede oplevet de omskiftelige betingelser, som det danske vejr byder os kajakfiskere.

Du har prøvet både den lidt hårde sø og de kraftige strømme, og vurderet at din hybrid ikke er den bedste følgesvend i disse udfordringer. Samtidig presser tanken om ture med overnatninger sig på, og du begynder så småt at kigge på markedet efter en mere ægte havkajak. Kano og Kajak Butikken kan blandt det brede sortiment af havkajakker, fx. tilbyde disse fabrikater og modeller:



Lettmann Eski 525 med ror og to luger
En kajak for den øvede kajakroer. Knap så stabil men med dejlige roegenskaber og altid klar til spændende udfordringer på længere ture.

Kajakkerne udmærker sig ved at have et rigtig godt glid gennem vandet. Både primær og sekundær stabilitet er rimelig høj. Eski 525 har en stor lasteevne, god stabilitet, høj retningsstabilitet og god hastighed pga. en lang vandlinie.

Eski 525 er udstyret med dæksliner, store gummiluger og et rigtig godt rorsystem. Roret kan klappes helt op på bagdækket og fodpedalerne giver fast støtte til fødderne samtidig med fuld kontrol over roret.

Eski kajakkerne er som standard lavet i Diolen-glasfiber og højkvalitets polyester (DCS = Diolen Composite System). Diolen har en højere brudstyrke end den traditionelle glasfiber, som ellers bliver brugt til mange kajakker i denne prisklasse.

Alle Eski kajakker leveres standard hos os med et rorsystem, der er blandt de bedste rorsystemer på markedet. Eski 525 kan leveres med en ekstra luge monteret lige foran cockpittet (vist på billedet). Det giver et vandtæt handskerum på ca. 8 liter, som er meget nemt at nå, når du sidder i kajakken.

Det er desuden muligt at bestille kajakkerne i en LCS konstruktion (Light Composite System), hvor kajakken fremstilles med kevlar/kulfiber bund med gennemsigtig gelcoat, så man kan se materialet, og Diolen dæk. Det giver lavere vægt, men højere pris. Kevlar/kulfiber er i øvrigt stærkere end diolen og andre glasfibermaterialer.


Lettmann Eski 525

Længde 525 cm, bredde 58 cm, vægt 24 kg, maks. last 165 kg, cockpit indvendigt 78 x 40 cm. Farverne gul/hvid, hvid/hvid og rød/hvid.




Galasport Metax 525 Classic med to luger og ror
Meget i stil med Eski 525'eren, men på grund af sit knækspant dog mere stabil. Nogen roerfaring vil være en fordel, men ikke et must.

Metax Classic er en let roet allround havkajak i glasfiber. Den har en god stabilitet og et godt glid gennem vandet. En rimelig lav profil gør den nem at styre i sidevind. Den kan lastes til langtur, men fungerer lige så godt på en aften- eller dagstur.

Metax bygges af Galasport, som også er specialister i slalom- og polokajakker, som stiller ekstra store krav til styrke og kvalitet. Det smitter også af på havkajakkerne, som alle bygges med en række forstærkninger, som normalt kun ses på slalom- og polokajakker. Alle glasfiber kajakker er for eksempel forstærket med kevlarbånd på alle samlinger, hele midtersektionen omkring cockpittet er forstærket med ekstra kevlar/kulfiber væv, der er sandwich forstærkninger strategiske steder i skroget, og en stribe andre detaljer gør styrke og holdbarhed bedre end de fleste andre fiberkajakker.

Vælger du Metax i kevlar/kulfiber får du desuden en usædvanlig let havkajak, stor styrke i skroget og en meget rimelig pris i forhold til andre havkajakker i kevlar/kulfiber.

Metax 525 har lidt mere plads til benene end 520.


Galasport Metax 525 Classic

Længde 525 cm, bredde 59 cm, vægt 25 kg, cockpit 81,5 x 43 cm indvendigt. Farverne gul/hvid og rød/hvid.





Skye 17 Expedition med finne og tre luger
En dejlig havkajak, der med sit knækspant er temmelig stabil. God til længere ture, men også god til en frisk aftentur langs kysten.

Skye 17 er designet som en stabil og hurtig havkajak i polyæthylen. Den kan både bruges til motionsroning og længere ture med overnatning og fuld oppakning. Knækspant skrogfaconen giver god stabilitet, og gør kajakken nem at styre ved kantning. Det slanke skrog med lang vandlinie giver god fart.

Skye 17 er udstyret med dagluge bag cockpittet, som du kan nå, når du sidder i kajakken. Sædet er polstret og forkanten kan hæves og sænkes, så støtten på undersiden af lårene kan tilpasses. Polstret, justerbar rygstøtte og polstrede, justerbare lårstøtter fuldender siddekomforten, som er fuldt på højde med selv de dyreste kajakker.

Den justerbare finne er meget driftsikker og uden en wire, der kan bukke. Finnesystemet er meget nemt i brug, specielt hvis der er mange brugere om samme kajak.

Rorsystem (foto) kan eftermonteres på kajakker med finne.


Skye 17 Expedition

Længde 507 cm, bredde 58 cm, volumen 337 liter (60 liter under forlugen, 31 liter under daglugen og 56 liter under baglugen), vægt 26 kg. Faverne gul, rød, ogrange og blå.




Orca 16 Weekender med ror
Orca 16 er en alsidig havkajak. Den er manøvredygtig, surfer rigtig godt i medbølger og er i det hele taget stabil og nem at ro. Til gengæld mister du lidt af tophastigheden i forhold til længere og slankere kajakker. Det har dog kun marginal betydning for farten ved et almindeligt tur-tempo.

Skroget er bygget i en knækspant konstruktion, hvilket er med til at give den gode stabilitet og de gode sejlegenskaber. Rygstøtte, fodstøtte og lårstøtter kan indstilles individuelt. Det giver en virkelig god siddekomfort og kontakt med kajakken. Cockpitåbningen er aflang og fordækket rimelig højt, hvilket gør ind- og udstigning let. Orca har som standard ror, som styres med fodpedalerne og kan vippes ud af vandet fra cockpittet.

Fodpedalerne kan nemt låses fast, hvis roret ikke er i brug.


Orca 16

Længde 468 cm, bredde 58 cm, cockpit indvendigt 90 x 46 cm, største højde fordæk 34 cm, 2 skot + luger, dæksliner, bærehåndtag, ror, lasteevne: 130 kg.



 









Copyright© 2007 & 2008 KAJAKFISKER.dk.
Al indhold (tekst, design, layout og fotos) udgivet på denne webside tilhører KAJAKFISKER.dk, og er beskyttet af loven om ophavsret.

Opleves bedst med IE 6+, 1280x1024