KAJAKFISKER.dk
 
           
 
Forside ▪▪▪ Kajak ▪▪▪ Fiskeri ▪▪▪ Kajakfiskeri ▪▪▪ Præsentation ▪▪▪ Kajak tilbud ▪▪▪ Blog & Facebook ▪▪▪ Profil & Info
  KAJAK   Køb og Salg    
           
 

▪  Indledning
▪  Kajaktyper
▪  Fiskekajak
▪  At ro kajak
▪  Sikkerhed
▪  Udstyret
▪  Transport
▪  Opbevaring
▪  Køb & Salg


 

Hvor du skal købe din kajak er svært at komme med et entydigt svar på. Hvis du er i tvivl om, hvilken kajak du skal investere dine penge i, skal du næsten tage kontakt med nogen som allerede bruger kajakken som fiskeredskab.

Kig i afsnitte om kajaktyper her på siden, eller surf rundt på nettet for at blive lidt klogere på dit behov. Når du så har en idé om hvilken type du kunne tænke dig, skal du se om ikke du kan få nogle prøveture i de forskellige typer og modeller.

Heldigvis er der godt gang i kajakmarkedet, så det er ikke den helt store fiasko, hvis du får valgt forkert. Du kan sikkert komme af med den igen senere.


Forhandlere
Der findes rigtig mange forhandlere rundt omkring i landet, og langt de fleste er meget seriøse. Men ikke alle er i stand til at give dig den rette vejledning, hvis de ikke ved at du skal bruge den til at fiske fra. Selv hvis de ved det, så er de stadig mere interesseret i at sælge og score kasse, end de er i at sikre dig den rette kajak.


Foreninger
Rundt omkring i foreningerne er der også hjælp at hente. Hvis du allerede er medlem i en roklub, har du sikkert også let adgang til info om de forskellige kajaktyper og modeller. Mange gange er det også billigere at købe en god brugt, end det er at købe en ny.


Private
Naturligvis kan du også handle gennem private, men så er udbudet hos den enkelte sælger temmelig reduceret. Her kræves det, at du på forhånd ved hvad du vil have.


Nettet og magasiner
På nettet og i magasiner kan du også finde din kommende fiskekajak. Både forretninger, foreninger og private bruger net og magasiner.


Priser
Du kan muligvis finde det rette fartøj for dig for nogle tusinde kroner. Er du ude og kigge efter både kajak, vest, pagaj og cockpit cover, kan du som regel også få en god pakkepris. Regn med at skulle bruge mellem 5.000 og 15.000 kroner for et samlet køb. Det kan måske gøres billiger, og det kan helt sikkert også gøres dyrere.

 

















Copyright© 2007 & 2008 KAJAKFISKER.dk.
Al indhold (tekst, design, layout og fotos) udgivet på denne webside tilhører KAJAKFISKER.dk, og er beskyttet af loven om ophavsret.

Opleves bedst med IE 6+, 1280x1024