KAJAKFISKER.dk |
|||||
Forside ▪▪▪ Kajak ▪▪▪ Fiskeri ▪▪▪ Kajakfiskeri ▪▪▪ Præsentation ▪▪▪ Kajak tilbud ▪▪▪ Blog & Facebook ▪▪▪ Profil & Info
|
|||||
KAJAK | Kajaktyper | ||||
▪ Indledning |
Der findes et utal af kajaktyper, fabrikater og modeller. Mange er specialdesignede til forskellige formål, som fx whitewater kajakkerne, havkajakkerne og polokajakkerne. De forskellige kajaktyper er byggede med henblik på forskellige formål, efter forskellige principper, og af forskellige materialer. Materialerne kan være naturlige, som fx træ og skind som den oprindelige arktiske havkajak er bygget af. De mest almindelige materialer som anvendes i dag er plast og glasfiber. I forbindelse med kajakfiskeri er de mest interessante kajaktyper:
Havkajakken er en forholdsvis lang, smal og rundbundet kajak. Den er eminent i høj sø og hårdt vejr, hvor den følger elementets bevægelser. Den er meget retningsstabil og er god til langfart. Et kendetegn ved havkajakken er, at man sidder med knæene under dækket. Tur- eller kapkajakken er kortere og dog lige så bred som fuldblods havkajakken, men stadig lige rundbundet. I en tur/kapkajak sidder man med knæene ragende op over cockpittet. Egenskaber som gør den knap så retningsstabil, men til en sprinter på de korte distancer. Sit-On-Top’en er som rekreativ kajak meget populær i først og fremmest USA. Med en Sit-On-Top kan i princippet en hvilken som helst dansker komme på vandet. Sit-On-Top’en er forholdsvis kort, bred og fladbundet. Egenskaberne er som en tømmerflådes: Tung, stabil og knap så nem at hold en retning i. Hybrid/fiskekajak typen samler specielle egenskaber fra forskellige typer, som kan være gavnlige i forbindelse med særlige formål. Som kajakfisker vil vi gerne ha’ et fartøj, som er både hurtig og stabil, ikke for lang og bred, men alligevel lang og bred nok! |
||||
Copyright© 2007 & 2008 KAJAKFISKER.dk. Al indhold (tekst, design, layout og fotos) udgivet på denne webside tilhører KAJAKFISKER.dk, og er beskyttet af loven om ophavsret. Opleves bedst med IE 6+, 1280x1024 |